Sådan lyder tilbudet:
Få autohjælp + medlemskab af FDM for kun 699 kr.* Spar 286 kr.
Med autohjælp hos FDM er du dækket i Danmark og hele Europa. Vi reparerer bilen på stedet eller fragter bilen til et værksted efter eget valg hvis skaden er sket i Danmark*. I det øvrige Europa fragter vi bilen til nærmeste værksted. Hvis Alarmcentralen skønner, at vi ikke kan udbedre skaden på stedet, kan du i Danmark leje en ekstra bil for 150 kr. om dagen i op til 3 dage. Herefter 450 kr. pr. påbegyndt døgn.
Som FDM medlem får du ud over billig autohjælp blandt andet:
- attraktive forsikringstilbud
- rabat på test og bilsyn
- medlemsrabatter
- billigt billån
Tegn autohjælp og bliv medlem allerede i dag. Samlet pris 699 kr.
Lidt statistik om vejhjælp - kilde http://www.fyens.dk/
Stor tysk undersøgelse viser, hvilke mærker der hjælpes på vej.
Vejhjælp: Lakken står flot, kilometertallet er fornuftigt, og bilen starter hver gang og virker pålidelig. Med andre ord synes alt i den skønneste orden. At det imidlertid langtfra altid er tilfældet, viser tal fra FDM's søsterorganisation ADAC, der har lavet en opgørelse over, hvilke biler i Tyskland der oftest bryder ned og skal have vejhjælp.
- En bil kan tage sig nok så godt ud, men når man først får motorhjelmen op, vælter spøgelserne så at sige ud. Det kommer bag på de fleste.
6 anbefaler denne artikel
Statistikken baserer sig på tal for 3,9 millioner udrykninger hos ADACs vejhjælp i 2009 til nødstedte tyskere og gælder biler, der er op til seks år gamle. Af de nedbrud og fejl, ADAC sidste år rykkede ud til, skyldtes de 40,8 procent fejl på bilens elektronik. Andre 27,5 procent var fejl på motor, indsprøjtning med mere, mens 6,5 procent handlede om dæk og fælge.
- Undersøgelsen viser med alt tydelighed det, vi dagligt hører om, nemlig at en bil kan tage sig nok så godt ud, men når man først får motorhjelmen op, vælter spøgelserne så at sige ud. Det kommer bag på de fleste, mens det omvendt er de færreste, der selv er i stand til at opdage fejl på bilen i tide, siger leder af FDM's tekniske rådgivning, Jørgen Jørgensen, i en pressemeddelelse.
Tallene fra ADAC stemmer overens med de fejl, som FDM test og bilsyn ser på testcentrene. Her viser tal fra 5203 vedligeholdelsestest, at der i gennemsnit blev fundet seks fejl pr. bil, når de først kom på liften. Hver femte bil havde fejl på bremserne, mens knap hver fjerde bil (23 procent) havde fejl på motoren. Andre 21 procent havde problemer med lys og signaler, mens 11 procent af de noterede fejl gik på det elektriske anlæg.
I alt 30.663 fejl blev der fundet på bilerne, som i gennemsnit var 10 år.
- Selvom ADACs statistik viser, hvilke typer fejl og nedbrud deres vejhjælp er rykket ud til, er tallene langt hen ad vejen identiske med dem, vi finder ved vores test. Forskellen er bare, at vi finder fejlene i tide, så de kan blive repareret, inden de udvikler sig så meget, at man har brug for vejhjælp. Derfor er det en god idé at få bilen gennemgået, så den er klar, inden man skal med familien ud på de europæiske sommerveje, siger Jørgen Jørgensen.
ADACs såkaldte Pannenstatistik viser også, at Mercedes, BMW, VW og Audi generelt er de biler med færrest fejl, mens eksempelvis Renault de senere år er kommet efter det. Blandt de biler, ADACs vejhjælp i 2009 fandt flest fejl hos, er Chevrolet Matiz, Ford Mondeo, Honda Civic og Opels Vectra og Zafira modeller
Ingen kommentarer:
Send en kommentar